Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Baron Rosenkrantz - farvernes mystik


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Udstillingskatalog fra Arkens udstilling "Farvernes mystik" med Baron Arild Rosenkrantz' værker. Til interesserede i dansk kunst.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. okt. 2020

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 21. okt. 2020

Udstillingskatalog fra Arkens udstilling "Farvernes mystik" med Baron Arild Rosenkrantz' værker. Til interesserede i dansk kunst.

I en verden hvor materialismen blomstrer og alt føles usikkert, kan man dyrke det spirituelle og ukendte. Inden for kunstverdenen er Arild Rosenkrantz en af dem, der har dyrket det spirituelle og antroposofiske. Denne bog er et udstillingskatalog fra kunstmuseet Arkens udstilling af hans kunst. Udover at give en indførsel i Rosenkrantz' liv og værk indeholder bogen essays om stilen i hans værker, hans fascination af Rudolf Steiner og det spirituelle. Bogen gennemgår Rosenkrantz' arbejde med farver og hans idé om at male det åndelige. Bogen er illustreret og indeholder en biografi og værkliste.

Rosenkrantz er ikke en af de mest kendte kunstnere i Danmark, og læsningen af bogen fordrer et vist kendskab til kunsthistorien. Men på trods af det, og bogens høje sproglige niveau, formidles Rosenkrantz og hans værker rigtig fint, og man får en god opfattelse af Rosenkrantz som kunstner, og hvad han ville.

Der findes ingen andre bøger om Rosenkrantz på dansk. Bogen kan anbefales til dem, der holder af kunstnere inden for skønvirke og jugendstilen, som John Everett Millais, Gustav Klimt og Alphonse Mucha.