Bøger / faglitteratur

Barndommens have : sådan skaber du en god have til dine børn


Beskrivelse


Råd og inspiration til hvordan du skaber en eventyrlig børnehave i en almindelig have.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lise Widding

2007

Bogen henvender sig til nybagte haveejere, der prioriterer børnenes udfoldelsesmuligheder højt, når de skal indrette deres have.

Signe Wenneberg skrev i 2002 Den første have for at delagtiggøre andre nybegyndere i sine erfaringer med at indrette en have for hele familien. Her fortsætter hun i samme spor, men med fokus på, hvordan haven kan blive et fristed for børnene. Det betyder ikke, at haven skal laves til en fodboldbane eller fyldes med legeredskaber. Der kan både være drivhus og bede med blomster og urter, men der skal også være plads til hemmelige hjørner, krat og huler. Bogen er tænkt som inspiration til at give børn oplevelser i haven, og den indeholder mange gode betragtninger om børns leg. Som i Den første have er udgangspunktet forfatterens egen have, og bogens mange billeder viser især hendes egne børn i haven. Der er en del "livsstil" over bogen, og der er ingen konkrete anvisninger eller planer, men den er skrevet på en enkel og ukompliceret måde, så alle kan være med. Mere erfarne havedyrkere vil nok finde bogen for overfladisk, men de er heller ikke målgruppen.

I Børnenes have, 2007 er dyrkningen af familievenlige afgrøder i centrum, mens Med børnene i haven, 2006 har mange gør-det-selv-anvisninger.

Bogen kan bruges som inspiration for nybegyndere til at indrette haven efter børns aktiviteter. Samtidig er den et indlæg i debatten om, hvor vigtigt det er, at børnene både får motion og bruger deres kreativitet i det fri.