Bøger / faglitteratur / øvelser

Balsam til sjælen : veje til fornyet energi, velvære og livsglæde : selvhjælpsbog


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2000

af

af

Martin Hjelmborg

d. 20. okt. 2000

En håndbog for den overstressede dansker med bippende computere, kimende telefoner, hylende småbørn og u-undværlige hobbies. Kunsten er at betragte hver lille hverdagshandling som en meditationsøvelse, hvor man ikke blot skal overstå tingen, men rette en særlig opmærksomhed mod det, man er i gang med (selv noget så kedeligt som madpakker). I bogen anviser forfatteren en række små, enkle øvelser, både fysiske og mentale, der giver læserens sjæl et mentalt pusterum. De ca. 60 øvelser er alfabetisk ordnet og kan tages i tilfældig orden undtagen øvelse no. 1, der gør rede for, hvad det hele handler om i de øvrige øvelser. Beskrivelsen af hver øvelse fylder ca. 2 sider. Først overskriften, der angiver, hvad øvelsen går ud på (fx "berøring"), derefter forfatterens egen beskrivelse af ovennævnte trykt i almindelig typografi og sluttelig selve øvelsen trykt med kursiv. Ind imellem er indskudt sort/hvide fotos med relation til emnet for inspirationens skyld. Forfatteren er journalist i Alt for Damerne med sundhed og selvudvikling som tema. Alle kan have udbytte af denne letlæste håndbog, selvom målgruppen primært er kvinder. Indholdsfortegnelse, egnede kurser, litt.liste (da.eng).