Bøger / skønlitteratur / noveller

Balancegængere


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Noveller og korte stemningsbilleder, der følger hovedpersonernes gradvise sammenbrud. Det overordnede tema i tekstcollagen er mennesker i ubalance.

Indhold

  • En slags begyndelse

  • Et værre regnvejr

  • Idyl

  • Træthed

  • Hverdage

  • Første, anden, tredje

  • Oprør

  • Verdens balance

  • Slanger i Paradis

  • På kanten

Se alle (19)

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. feb. 2013

af

af

Louise Urban Andersen

d. 8. feb. 2013

Tekstcollage, som består af rigtig fine tekster, der kan læses af alle. Eftersom der er tale om en debut, er der brug for bibliotekarisk formidling for at gøre lånerne opmærksomme på den.

Tekstcollagen indeholder realistiske hverdagsbilleder, der rummer angst af mere eller mindre alvorlig karakter. Teksternes overordnede tema er ubalance og breder sig over angst for at miste lykken, angsten for hverdagens trædemølle og angsten for aldrig at leve livet fuldt ud. Nogle tekster er korte øjebliksbilleder, der kan spejles i hverdagen. Andre er længere tekster, og især novellen "Idyl" træder frem. Teksten skitserer en gymnasielærers liv i et kærlighedsløst forhold, der kaster ham ud i alkoholmisbrug, et seksuelt forhold til en elev og den deraf følgende deroute. Troelsø er også kunstner, og det afspejles i tekstcollagen. Hver ny tekst markeres med skift af teksttype. Flere af teksterne ledsages af vignetter udført af forfatteren selv, der understreger temaet i den dertilhørende tekst. Rent sprogligt bærer Troelsø sig rigtig fint ad med et dejligt naturligt sprog, der indimellem er kort, insisterende og fremad drivende og i andre passager observerende og beskrivende.

Tekstcollagen ligger for sig selv, men kan i tematikken sammenlignes en smule med Naja Marie Aidts Vandmærket.

Tekstcollagen har det overordnede tema "ubalance", og skitserer angst af mere eller mindre alvorlig karakter. Teksterne er skrevet i et dejligt, naturligt sprog, der kan læses af alle.