Bøger / faglitteratur / erindringer

Bag smilet


Beskrivelse


To kvinder Nellie Vierhout og Nan Rostock fortæller om deres arbejde som stewardesser, om lange arbejdsdage, vanskelige passagerer og samarbejdet med kollegaerne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2006

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 17. jan. 2006

I Bag smilet fortæller to stewardesser løst og fast fra deres arbejdsliv. De lader os komme bag facaden og piller lidt i det glamourøse og eksotiske billede af en stewardesses arbejdsliv. De fortæller om uddannelsen, om arbejdsbetingelser med lange flyvedage, vanskelige passagerer, men også om mere muntre og pudsige oplevelser. Der er ingen tvivl om, at det er hårdt arbejde. Det forventes at de altid er smilende og imødekommende overfor selv de mest uforskammede passagerer (alle der har fløjet kender en del af typerne), og de skal skubbe de tunge vogne mens passagerer står i vejen. De kan ikke planlægge længere end en måned frem, og det går ud over familielivet. Alligevel har de begge været glade for deres job og kolleger samt de mange oplevelser rundt omkring i verden. De har skrevet hver sin del af bogen. Nellie Vierhout har været stewardesse i mere end 30 år og har tydelig mærket, hvordan kravene er steget og servicen faldet. Nan Rostock har "bare" 15 års erfaring. Det er et interessant indblik i en verden vi kender på overfladen, men desværre er teksten fyldt med gentagelser og sproget er meget snakkende, så jeg synes, at bogen bliver lidt lang at komme igennem. Men det er den eneste titel af sin art på dansk.



Informationer og udgaver