Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Ateisterne : kristendommen møder modstand


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. aug. 2013

af

af

Poul Wibbert Esberg

d. 9. aug. 2013

En bog til folkeskolens udskoling og alle, som ønsker et overblik over troens dilemmaer til alle tider. Kan anvendes til emne- og projektopgaver.

Bogen tager udgangspunkt i en definition af begreberne tro og ikke-tro og sammenstødet mellem naturvidenskab, herunder neurobiologi, og teologi. Indfalds- og synsvinklen er nutidens tvivlen og materialisme sat op mod behovet for en forklaring. Trosuniverset er næsten udelukkende den kristne verden. Meget af bogen giver et historisk rids og beskæftiger sig med de store tænkere som fx Newton, Brandes, Marx, Feuerbach, Darwin og Nietzsche. Bogen slutter af med en fin beskrivelse af den moderne danskers trosdilemmaer mellem bl.a. nye ateister, naturalister, kreationister og folkekirkens problemer med at finde sit ståsted. Teksten er gennemgående letlæst, og billedmaterialet supplerer teksten fint.

Der er ikke meget for målgruppen. I 2010 udkom Gud findes nok ikke : en bog om ikke at tro på Guder for de 12-16-årige og Ateisme i 2007 for de ældste klasser. Den foreliggende udmærker sig ved sine historiske afsnit og den fyldige omtale af især 1800-tals personer, som sætter troen til debat. Bogen indgår i en serie, som også omfatter Paulus, Ansgar og Luther.

En rigtig god bog om et emne, der ikke findes meget om for målgruppen.