At skrive holocaust : en introduktion til vidnesbyrdlitteraturen : Primo Levi, Elie Wiesel, Jorge Semprún

For historikere med fokus på 2. verdenskrig og kz-lejre, samt litteraturhistorikere.

Vidnesbyrd er en særlig genre, hvor forfatteren, kunstneren eller filmskaberen ønsker at dokumentere realhistoriske forhold, der har en særlig traumatisk betydning i kulturen. Her er det vidnesbyrdlitteraturen, der fokuseres på. Adorno har skrevet berømte ord om det barbariske i at skrive digte efter Auschwitz. Hans udsagn er blevet fortolket af mange, og de er også udgangspunktet for analysen og synspunkter på nødvendigheden af at tale sat op mod nødvendigheden af at tie. Det er en læsning af tre af de vigtigste forfattere indenfor genren, der alle er overlevende efter Holocaust: Primo Levi, Elie Wiesel og Jorge Semprun. Det er en interessant gennemgang, der giver forskellige og nuancerede synspunkter på en genre, der også af flere betegnes som "holocaustindustrien". Vi kender alle Schindlers liste, Anne Franks dagbog og Styrons Sophies valg. Værker, der umiddelbart synes sympatiske og nødvendige at skrive, bliver skrevet ind i mange politiske - ikke mindst zionistiske dagsordener. Det er en bog, som niveaumæssigt er let tilgængelig og interessant også for den almindeligt historisk interesserede læser, men det vil formodentlig mest være fagfolk, der griber den.

Finkelstein: Holocaustindustrien, 2001 kredser om lidt det samme tema, dog ikke ud fra en litterær vinkel.

En gennemgang af forfatterskaber med det fællestræk, at de har skrevet personlige vidnesbyrd om oplevelser i kz-lejre.

Læs hele vurderingen