Denne bog bør formidles vidt og bredt

.

"Når det værste er sket" er undertitlen. Det skete i Norge d. 22. juli 2011 med bomben i Oslo og massakren på Utøya. P.A.D. er præst for det norske Storting og Trefoldighedskirken i Oslo. Han har været tæt på de mange sørgende efter katastrofen. Bogen var egentlig skrevet før 22. juli, men måtte skrives igennem igen efter den skræmmende dag, som nu præger det norske samfund og satte et uhyggeligt perspektiv på bogens emne. Hvad stiller man op med sit liv, når tragedien har ramt én? Er det overhovedet muligt at få en tilværelse igen. P.A.D. har været tæt på tragedien før. I bogen fortæller han fx om Espen og dennes søn Balder. Espen var taget på juleferie i Thailand i 2004 med sin hustru og parrets to børn, en pige og en dreng. 2. juledag ramte tsunamien og rev hustruen og datteren med i døden. Bogen beskriver Espens og Balders kamp for at få en tilværelse igen efter katastrofen. Også andre i forfatterens bekendtskabskreds, som har været ramt af store tab, er med i bogen, og der er referencer til litteraturen. Bogen handler naturligvis om sjælesorg og har mange tanker og vinkler på døden og tabet, uden at den virker knugende. Men der er også praktiske råd til de sørgende om, hvordan de kan forholde sig til sorgen og leve med den. Velskrevet. Afslutningsvis litteraturliste

.

Kan sammenlignes med Kan bjerge flytte troen? fra 2008. P.A.D. er mere dagligdags og praktisk

.

En indsigtsfuld forfatter, som man glæder sig over at læse

.