Bøger / faglitteratur

At male intuitivt : en indre rejse


Beskrivelse


Introduktion til intuitiv maling, som er en metode til at arbejde med selvudvikling ved at lade sig lede af de farver og former, der opstår ved lærredet. Om de forskellige maleformer, om at læse symbolerne i billederne og anvisninger på forskellige meditationer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2016

af

af

Jette Landberg

d. 22. mar. 2016

Intuitiv maling er en terapiform, hvor man lader farver og former styre og flyder med på en indre rejse. Psykolog og kunstterapeut Bierte Camille Hee beskriver rejsen så både nybegyndere og øvede kan være med.

Personlig udvikling handler om opbygning af selvværd og selvtillid. Intuitiv maling er ikke en kunstform men en metode til at arbejde med selvudvikling ved at lade sig lede af de farver og former, der opstår, når man har lærredet foran sig. Maleriet er således et redskab til at lære sig selv bedre at kende. Efter en introduktion til begrebet gennemgår forfatteren de forskellige maleformer, selve processen, at arbejde med andre og at læse symbolerne i billederne. Vi får en ret kort gennemgang af begrebet chakra, anvisning på forskellige meditationer, og hvordan man kan male bl.a. ud fra forskellige livsaldre. Illustrationer er bevidst fravalgt for ikke at låse læseren fast. Forfatteren har undervist i intuitiv maling i næsten 20 år.

Hvis man vil bevæge sig ind på dette terapeutiske område, er denne lille bog en fin introduktion. Man kan læse den som et hele, eller man kan plukke dele af den, når man er i gang.

Personlig udvikling gennem kreative processer er tidligere beskrevet bl.a. af Vibeke Skov i KunstterapiDet skabende menneske og Det skabende menneske. Med Biertes bog får vi en introduktion og vejledning i et enkelt område indenfor kunstterapi, hvilket gør bogen overskueligPersonlig udvikling gennem kreative processer er tidligere beskrevet bl.a. af Vibeke Skov i Kunstterapi og . Med Biertes bog får vi en introduktion og vejledning i et enkelt område indenfor kunstterapi, hvilket gør bogen overskuelig.