Bøger / faglitteratur

At leve ved siden af kronisk sygdom : beretninger fra og for pårørende til parkinsonramte


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2012

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 22. okt. 2012

Beretninger rettet mod pårørende til parkinsonramte, men også ansatte i sundhedsvæsenet vil kunne have glæde af denne bog.

Efter forord og indledning følger 11 kapitler med personlige beretninger skrevet af mennesker, der har haft livet som pårørende til et menneske med diagnosen Parkinson tæt inde på livet. De første beretninger er skrevet af pårørende, for hvem diagnosen stadig er forholdsvis ny. En enkelt parkinsonramt kommer også til orde, ligesom børnenes vilkår som pårørende til en parkinsonramt forælder diskuteres i et afsnit. De sidste kapitler er skrevet af pårørende, hvis familiemedlemmer er længere inde i sygdomsforløbet. Kapitlerne er personlige, kommer omkring mange aspekter og formidler mange forskellige oplevelser. Bogen afsluttes med 5 appendikser, der kort gennemgår Parkinsons sygdom, gode råd ved indlæggelse, mulighed for offentlig støtte, præsentation af projekt parkinsonkoordinator samt litteraturliste. Skrevet i et letforståeligt sprog.

Til målgruppen findes også Pårørende - et liv med Parkinson fra 2004, der udover personberetninger også indeholder erfaringer fra fagpersoner. I 2006 kom Parkinsons sygdom, der retter sig mere bredt mod både patienter, pårørende og behandlere.

Fin bog til pårørende til parkinsonramte, der her med stor sandsynlighed kan finde noget at spejle sig i.


Sygeplejersken

Årg. 113, nr. 5 (2013)

af

af

Rikke Lohmann Larsen

Årg. 113, nr. 5 (2013)