Bøger / faglitteratur til børn / erindringer

At leve er at spise


Beskrivelse


Forfatteren (f. ca. 1983) fortæller om sit sygdomsforløb som bulemiker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2004

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 14. okt. 2004

Anne-Mette afsluttede sit skoleforløb hjemme på Bornholm og flyttede til København for at arbejde i en trendy forretning. Hun var klar til at indtage livet. Men her knækkede filmen. Hun måtte flytte hjem til mor og far, hvor hun levede sit bulimiske uliv. Jeg ved ikke, hvor længe det stod på i tid. For tiden er ophævet her. Størstedelen af bogen er fyldt med beskrivelser af hendes selvhad, følelsesmæssige kaos og opkastninger. De sidste meget sanseligt skildret. Hvordan hun kommer tilbage til livet igen, går hun ikke i detaljer med. Men det sker dels ved en psykiaters mellemkomst, dels via hendes kreativitet. Bogens tekst brydes af forfatterens digte, tegninger og malerier. Hun har tydeligvis gode kunstneriske talenter, hvad selve skildringen også vidner om. Hendes sproglige udtryk er stærkt og personligt. Det kræver en vis modenhed af læseren, så jeg vil sige fra omkring 16-17 år og op.



Informationer og udgaver