Bøger / faglitteratur / vejledninger

At lære : en håndbog i studiekompetence


Beskrivelse


En indføring i en række studiekompetencer, som studerende og undervisere har brug for i arbejdet med at lære at lære. Bl.a. om at samarbejde, at tale og lytte, at læse og tage noter, at skrive, at skaffe viden og at evaluere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2003

af

af

Betty Folino (skole)

d. 11. aug. 2003

En håndbog i studieteknikker beregnet til voksen-, HF- og gymnasieuddannelser. Der er ved HF- og gymnasiereformen sat øget fokus på studiekompetence. Denne håndbog kunne være udgangspunkt for et introduktionsforløb for nye elever eller som håndbog for et lærerteam, der vil arbejde med studiekompetence på tværs af fagene. Det understreges, at hvert fag har sit sprog, sine redskaber og sine emner, men samtidigt bliver der fremhævet, at de måder, man arbejder på, ligner hinanden fra fag til fag. Bogen indeholder beskrivelser af forskellige samarbejds- og arbejdsformer, gennemgang af konkrete teknikker, fx stofindsamling og -udvælgelse, læsemetoder, notatteknikker, præsentationsteknikker. Endvidere gives gode råd og overvejelser om bl.a. eksamensforberedelser, valg af stil og tone, skriveprocessen, hjælpemidler og evaluering. Der gives en række eksempler på, hvordan teknikkerne kan bruges, men eksemplerne følges ikke op af opgaver eller forløb til træning af teknikkerne. Teksten er velskrevet med et overskueligt layout, der benytter sig af mange overskrifter og punktopstillinger. Forfatterne er undervisere, flere af dem har udgivet undervisningsmaterialer om beslægtede emner som fx kommunikation, nyhedsformidling og medieundervisning.