Bøger / skønlitteratur / roman

At fortælle menneskene


Beskrivelse


Flere handlinger og groteske og sælsomme personer snor sig omkring rammefortællingen, hvori en ung mand fra Århus fortæller om menneskenes verden til en vanskabt pige, som i fantasien videreudvikler deres skæbner.

Anmeldelser (13)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. feb. 2005

af

af

Anny Skov Madsen

d. 9. feb. 2005

Intet menneskeligt er for fremmed til at det ikke kan foregå i Svend Åge Madsens vildt fabulerende fortælling, der nu genudgives. Tøger er forelsket i grossererdatteren Ikona, der beskyttes af forældrene, fordi hun er multihandicappet, ja nærmest et monster. Tøger sættes til at fortælle hende historier om verden og skaber dermed verden for hende. I en uendelig labyrint af fortællinger med i alt 126 personer får Ikona og læseren et fantastisk indblik i menneskers tanker, spind, løgne og handlinger på godt og ondt. Alle de fantastiske historier gør at Ikona selv kan komponere nye historier og forme en anderledes skabelsesberetning. Ved at fortælle former vi verden, giver den mening og nye perspektiver og dermed skaber vi vores identitet. Romanen, som er et af forfatterens hovedværker, udkom oprindeligt i 1989. Den er så original i sin form og sit indhold og mere end nogensinde morsom, gruopvækkende, aktuel og vedkommende. Sproget slår gnister, alt bliver givet en dobbelt betydning, og intet er helligt. Den kræver en opmærksom læser, men der er hjælp at hente i en indlagt slægtsoversigt.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Morten Bagger (skole)

d. 18. dec. 2018

Madsens nye store roman er en yderst kompliceret konstruktion, hvor massevis af sælsomme og groteske figurer og handlinger snor sig arabeskagtigt. I rammehandlingen fortæller den unge Tøger enufattelig handicappet vanskabning om menneskenes verden, som hun slet ikke kender til. Han skaber med sine vildtvoksende fortællinger menneskene for hende, og hun videreudvikler deres skæbner i sinvågnende bevidsthed, samtidig med at disse figurer også lever deres eget liv, måske. Det kan være svært at afgøre i hvilket fictionslag man nu befinder sig, men overalt i bogen er der vittige ogvanvittige beretninger, en sproglig veloplagthed og en brusende fantasi, som overgår næsten alt, hvad man ellers kan læse. Forfatteren er en superintelligent fictionmester, der tilsyneladendeubesværet kan skabe figurer, verdener og handlingsmønstre i snesevis. I længden kan det næsten blive for meget af det gode, men for øvede læsere af forfatterskabet bliver det nok årets bog. Selvfandt jeg Slægten Laveranfra 88 mere overkommelig og vittig, mens denne er præget af vidtgående tankeeksperimenter og et vældigt persongalleri. Men sikken sprogbehandling, fortællekunst ogfantasi! Her kan man virkelig tale om turbo-ladet dansk.


litteratursiden.dk

d. 19. dec. 2019

af

af

Britta Riis Langdahl

d. 19. dec. 2019

At fortælle menneskene er en klassiker. En stor roman med uendelig rækkevidde og et vidt forgrenet og filosoferende blik på menneskeheden. Romanen er en af de helt centrale og essentielle romaner i S...


Information

d. 9. nov. 1989

af

af

Ejgil Søholm

d. 9. nov. 1989


Weekendavisen

d. 10. nov. 1989

af

af

Poul Erik Tøjner

d. 10. nov. 1989


Det fri Aktuelt

d. 9. nov. 1989

af

af

Johs. H. Christensen

d. 9. nov. 1989


Kristeligt dagblad

d. 9. nov. 1989

af

af

Anders Raahauge

d. 9. nov. 1989


Land & folk

d. 10. nov. 1989

af

af

Kurt Dahl

d. 10. nov. 1989


Litteraturmagasinet Standart

årg 3, nr 5 (1989)

af

af

Jes Aarre

årg 3, nr 5 (1989)


Kritik

Årg. 23, nr. 90 (1989)

af

af

Allan Holstein-Rathlou

Årg. 23, nr. 90 (1989)


Politiken

d. 9. nov. 1989

af

af

Niels Barfoed

d. 9. nov. 1989


Jyllands-posten

d. 9. nov. 1989

af

af

Hans Andersen

d. 9. nov. 1989


Berlingske tidende

d. 9. nov. 1989

af

af

Jens Kistrup

d. 9. nov. 1989