Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserier

Astro Boy. Bind 1


Beskrivelse


Tegneserie. Astro Boy er en robot, som alene er bygget med det formål at hjælpe og beskytte menneskene. Han er superstærk og helt speciel, fordi han er den første robot i verden der er skabt med et rigtigt hjerte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. feb. 2005

af

af

Vera Jensen

d. 15. feb. 2005

Astro Boy er en japansk tegneserie, der oprindeligt blev skabt af mangaens legendariske "grand old man" Osamu Tezuka i begyndelsen af 1960'erne. Foreliggende udgave af Astro Boy har dog fået en ny tegner Akira Himekawa, men den bygger på en af Tezukas egne historier. Denne serie omfatter tre bind, der hver er inddelt i 8-11 kapitler. Astro Boy er en drengerobot med et rigtigt hjerte og følelser. Historien er en slags Frankenstein-myte, da han er videnskabsmanden Tenmas afdøde søn, der er "genopstået" i skikkelse af robotten Astro Boy. Astro Boy fungerer nu som en slags "Superman", der redder og beskytter menneskene. Det er en virkelig god mangaserie, som er tegnet i en utroligt flot streg. Layoutet er varieret og dynamisk. Historien er godt konstrueret og hænger fint sammen, således at det først er i sidste bind, vi hører om Astro Boys tragiske baggrund. Her er intenst drama og store følelser indsat i et flot og medrivende billedsprog. Et absolut "hit" for de 10-14-årige.



Informationer og udgaver