Bøger / skønlitteratur / roman

Asfaltengle


Beskrivelse


Leila på 15 og hendes storesøster Samira vil leve som andre finske unge, men støder voldsomt sammen med deres finlandssvenske mor, som er konverteret til islam, og deres traditionsbundne nordafrikanske far.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. feb. 2016

af

af

Lone Krøgh

d. 15. feb. 2016

Indædt velskrevet roman om multikulturelle sammenstød, som de kan tage sig ud for unge finske kvinder, der lever på kanten af to verdener. En veloplagt læseoplevelse for de allerældste unge og for voksne.

Vi er i Finland hos søstrene Leila på 15 og hendes ældre søster Samira. Deres far er fra Nordafrika og traditionsbundet, men ikke specielt religiøs. Moderen er finlandssvensk og har konverteret til islam og er så fundamentalistisk, at hun gør livet til et helvede for familien. Samira vil leve som andre unge i Finland og gør oprør mod moderens regime og faderens forestillinger om at gifte hende bort. Det ender galt. Hvordan finder man først ud af efterhånden, da romanen fortælles på skift af de to søstre med spring i tid. Heller ikke Leila har det let; moderen tyranniserer hende, og i skolen bliver hun mobbet på det groveste, men hun forsøger at gå sine egne veje. Forfatteren er født i 1981, og dette er hendes første bog på dansk.

En rigtig god roman, som både underholder og gør sin læser klogere. Sprogligt er den veloplagt, og fortællerstemmen er kynisk og fuld af detaljerede og hudløse iagttagelser. En roman, der gør indtryk.

Der er netop udkommet en norsk roman om livet i de norske ghettoer: Alle udlændinge har lukkede gardinerBelejring, og en tilsvarende svensk: BelejringDer er netop udkommet en norsk roman om livet i de norske ghettoer: Alle udlændinge har lukkede gardiner, og en tilsvarende svensk: .


Børn & bøger

Årg. 69, nr. 5 (2016)

af

af

Anette Grønholt Andersen

Årg. 69, nr. 5 (2016)