Bøger / faglitteratur / håndbøger

Aschehougs bog om fotografi


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Finn Windfeldt Hansen

2006

Tom Ang, kendt fra flere andre fototitler, bl.a. Politikens store bog om digital foto, 2004, forsøger her at favne stort set alle aspekter af fotografi og fotografering på mindre end 350 sider. En næsten umulig opgave som Ang ikke desto mindre har søgt at løse, indledningsvis med en portrættering i tekst og billeder af nogle af verdens mest anerkendte fotografer gennem tiderne. Ang sætter dernæst fokus på fotografiets udvikling i såvel en kunstnerisk som en social og teknisk sammenhæng, for siden at vende sig mod digital fotografering samt de elementer der grundlæggende determinerer det færdige billede: komposition, farver, lys, motiv, eksponering m.v. Ang kommer således godt omkring et bredspektret emne og illustrerer i såvel tekst som billeder fotografiets rolle som kulturbærende faktor og det i næsten hvilken som helst kontekst det måtte optræde. Titlen har nær sagt selvfølgelig overlap med en vifte af andre inden for de seneste år udkomne titler om foto i almindelig og digital foto ikke mindst, men efterspørgslen er betydelig, og digitaliseringen har betydet nye og anderledes (læs bedre!) vilkår ikke mindst for de mange amatørfotografer De vil da også være godt hjulpet med denne bredt favnende, praktiske og stofmættede fotobog, hvor man vel kun kan anke over, at den ikke er mere voluminøs og i større format, så de mange fine fotos bedre var kommet til deres ret!.



Informationer og udgaver