Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Arven fra Osfameron


Beskrivelse


Fantasy. 11-årige Moril og hans familie rejser rundt i Dalmark som musikanter, men pludselig bliver faderen myrdet, og Moril og hans søskende må flygte fra den nye jarls mænd. Men Moril kan spille noget særligt med sin gamle kvittar.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Elin Søborg

2007

Henvender sig bredt til læsere af gedigen klassisk fantasy fra ca. 11 år og op.

Forfatteren har skrevet særdeles læseværdig fantasy siden 70'erne og blev første gang oversat til dansk i 1984 (Himmelhunden). Siden har en række serier, bl. a Chrestomanci, glædet også danske børn, og aktuelt har historien om Det levende slot dannet baggrund for både en efterspurgt manga-serie og film. Her er så for første gang på dansk 1. bind i Dalmark-kvartetten, oprindeligt skrevet i 1975. Historien afvikles over et kort tidsrum, hvor 11-årige Moril, søn af sanger-Clennen, der med familien rejser rundt i det politisk usikre Dalmark, først ser sin far blive myrdet og derefter må flygte med sine søskende for at redde livet. Men han har fået en kvittar, der kan spille hans drømme til virkelighed. Sprog, personer og handling er veldrejet og medrivende. Der sluttes af med en lille vejledning til Dalmark.

Det er klassisk og velskrevet fantasy, som vi kender det fra forfatteren, i et senmiddelalderligt miljø og med en begrænset magi.

Historien er skrevet i 1975, men kunne lige så vel være skrevet i dag. Personer og miljø er velbeskrevne og engagerende og handlingen spændende. Det smukke og dækkende omslag skal nok sælge den til den store skare af fantasylæsere.