Bøger / skønlitteratur / roman

Arrangeret ægteskab


Beskrivelse


Kriminalroman. Martin, der er jurist, er ansat i Justitsministeriet, og fremtiden tegner lys og lykkelig. Men i Martins fortid forekommer en mørk hemmelighed, det mord han begik for at sikre sin karriere, og nu viser det sig at politiet ikke har arkiveret den gamle sag.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 2002

af

af

Morten Bagger

d. 23. apr. 2002

Juraprofessoren fra Århus udgiver her sin 17. skønlitterære bog, der lanceres som en ny spændingsroman. Den har et meget stort persongalleri fortrinsvist af læger og jurister, og det tager meget lang tid og mange digressioner at få stillet dem op. Først efter 100 sider bliver hovedpersonen Martin, der er jurist i Justitsministeriet sat i forbindelse med en mordsag fra 1984, og hovedhandlingen foregår i 1991 under tamilsagen, som ikke bruges til meget her. Men bogen kommer ikke rigtigt videre, der er stadig nye personer og nye tilbageblik, og slutningen virker helt usandsynlig: at Martin skulle gifte sig med en pige, der er det eneste vidne til det mord, han begik i 1984, for at sikre sin karriere. Næsten alle de mange personer er skildret, så de virker intrigante, penge- status- og sexfikserede, men i øvrigt ganske uvedkommende set med mine øjne. Jeg synes, at det er den kedeligste spændingsroman, jeg længe har læst. Hvis man i stedet betragter den som en multiplot-historie fra velhavermiljøer i 1991 beskrevet med en vis kynisme, er den lidt mere interessant, men hverken velkomponeret eller foruroligende nok til rigtig at fungere. Omslaget med et par delvis smeltede briller og antydning af kriminalintrigen signalerer spænding - med urette.


Jyllands-posten

d. 1. maj 2002

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 1. maj 2002