Bøger / faglitteratur / opskrifter

Arabisk sødt : kager og konfekt fra Orienten


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Kogebog med desserter fra det arabiske køkken, der har rige traditioner for at behage den søde tand. I bogen er der opskrifter på bagværk, konfekt og slik fra klassikker som baklava og halva til rød frugtsalat og algierske pandekager.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2010

af

af

Birgit Sloth

d. 17. juni 2010

Indbydende lille kogebog i internationalt tilsnit for dem, der er nysgerrige overfor fremmed mad, og som selv har lyst til at lave eksotiske kager og desserter.

Kogebogen udgives i en ny forlagsserie, hvor der samtidig udkommer Små cocotter. Der er foreløbig planlagt yderligere tre titler. Layoutet er enkelt og overskueligt med en opskrift på hvert opslag. Højresiden er et helsides fotografi af den færdige dessert/kage, mens venstresiden bringer opskriften kort og præcist. De fleste opskrifter indledes med en enkelt sætning, der introducerer retten, men bogen virker ellers upersonlig. Øverst på siden er der et bånd med praktiske oplysninger om forberedelses- og tilberedningstid, der også klassificerer retterne som "store klassikere", "små mundfulde", "de enkle" m.m., men denne opdeling overser man let.

Alias arabiske køkken er den eneste selvstændige kogebog om arabisk mad på dansk, og den indeholder også desserter. Der er dog kun én kage, der findes i begge bøger, og opskrifterne gives i forskellige variationer.

En pæn, anonym samling af opskrifter, der ikke giver yderligere oplysninger om arabisk madkultur. Der findes ikke meget andet på dansk, så opskrifterne vil være nyttige og et godt udgangspunkt for et dansk/arabisk møde.