Film / fiktion / tv-serier

Animal kingdom. Disc 2


Beskrivelse


Den 17-årige J's mor dør af en overdosis og bedstemoderen, den kriminelle Janine "Smuf" Cody, tager ham under sine vinger. Cody-familien er hårdkogte kriminelle, og J tager først afstend fra dem, men det ændres.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. maj 2017

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 11. maj 2017

Velkommen til Californien, velkommen til familien Cody, en forbryderfamilie der ledes af "Smurf", en kvinde der er mor eller bedstemor til de andre medlemmer. Hårdkogt tv-serie til crime/drama folket.

"J" er 17 gammel og da hans mor dør af en overdosis, tages han under bedstemoderens vinger. Bedstemoderen er den kriminelle Janine "Smurf" Cody, der sammen med hendes sønner, altså "J"'s onkler, har gang i mange forskellige kriminelle gerninger og FBI holder godt øje med Cody familien. Først holder "J" en sund afstand til den kriminelle løbebane, men som sæsonen, der tæller 10 afsnit, skrider frem, bliver han en større og større del af familien. Tv-serien er baseret på den australske film Animal kingdom.

Det er en spændende vinkel at lade familien og den dominerende matrone "Smurf" være omdrejningspunktet. Karaktererne fremstår som ægte mennesker, med mangler og styrker, og tilskuerens moralske kompas udfordres, da man holder mere med skurkene (Cody-familien) end man holder med heltene (FBI og politiet). Som første sæson nærmer sig sin afslutning, bruges der mange fine virkemidler fra tragedien som genre og det lover godt for anden sæson. Visuelt er serien også en nydelse og som en funklende diamant er Ellen Barkin fantastisk i rollen som Janine "Smurf" Cody, hun er både en kærlig mor og en kynisk kriminel.

Surfere og kriminalitet i action/crime klassikeren Point breakThe night of og i forhold til crime/drama elementerne er The night of oplagtSurfere og kriminalitet i action/crime klassikeren Point break og i forhold til crime/drama elementerne er oplagt.