Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Anders Johansen : et forfatterskabsportræt


Beskrivelse


Om Anders Johansens (f. 1953) forfatterskab med hovedvægt på værkerne fra 1994 til i dag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2011

af

af

Maria Björnsdóttir

d. 22. aug. 2011

Bogen er et forfatterskabsportræt i serien Håndsrækning. Den henvender sig til børnelitteraturinteresserede og kan også bruges i danskundervisning i gymnasiet.

Ejler Jensen har skrevet dette forfatterskabsportræt af Anders Johansen, fordi det faldt ham for brystet at Anders Johansen ikke optræder i bogen Værker i børnelitteraturen : 100 danske børnebøger 1555-2008. Et værk som Ejler Jensen ellers roser. Ifølge Ejler Jensen har Anders Johansens trilogi Raklos rejse fortjent at blive hyldet og husket i sådan et værk og da dette ikke er tilfældet, prøver han at kompensere med dette portræt. Bogen indeholder et interview med Anders Johansen, samt en gennemgang af flere af hans værker, som tæller en ganske betydelig mængde. Der er også et kapitel om den realistiske roman, som Anders Johansen primært dyrker og et kapitel med perspektiver på livet i senmoderniteten. De værker der gennemgås er både småbørnsbøger, historiske romaner, samtids- og ungdomsromaner. Trilogien Raklos rejse betegnes som et hovedværk.

Om forfatteren Anders Johansen kan man også læse i bogen Vilde veje : om 21 danske forfattere, der skriver for unge, men den er helt tilbage fra 1995.

En grundig og interessant fremstilling af et forfatterskab og dets temaer.



Informationer og udgaver