Amerikanske billeder (1977) har forlængst fået status som en moderne klassiker. Pressen har da også placeret JH som en værdig arvtager efter vor berømte landsmand Jacob Riis. Den nye udg. erforøget med 24 sider. JH har skrevet et forord om sin personlige baggrund, og i en efterskrift fortæller han om, hvad der fulgte efter bogens udgivelse. Han har været på turnéer over hele USA iskoler, kirker og foreninger, og et fond støtter udviklingsprojekter i Afrika. Teksten er omarbejdet, og desuden er der tilføjet adskillige nye fotos, hvoraf de fleste er i farver. Også en del afde fotos, der i 1. udg. var i sort/hvid, er nu gengivet i farver, hvilket må siges at være et plus. De indlagte digte gengives i den nye udg. på engelsk, medens de i den gamle var på dansk. Mankunne have ønsket, at tekstafsnittene var daterede. Det er jo nogle år siden, at Nixon var præsident, og f.eks. massakren i Atticafængslet fandt sted i beg. af 70'erne. Supplementskøb af ny udg.anbefales, men der eringen grund til at kassere 1. udg.

Jacob Holdts bog har undertitlen: "En personlig rejse gennem det sorte Amerika", og bogen er en del af et 5-timers multi-medie-show. Holdt vagabonderede i 5 år i USA og færdedes næsten heletiden på samfundets bund blandt fattige sorte i sydstaterne og i storbyernes ghettoer. Hans forbillede er danskeren Jacob Riis' berømte bog fra århundredskiftet, og hans ideal er Castros Cuba.Bogen indeholder ca. 700 fotos, deraf en del i farver, og teksten er for en stor dels vedkommende baseret på breve til venner i Danmark og USA. Billederne er ikke alle særlig fremragende rentteknisk - vil en sagkyndig måske sige - men de er alle gribende indslag i en social reporage af enestående karakter. Forfatteren holder af det amerikanske menneske, men hader systemet. Han virkerhensynsløst ærlig, og bogen er en rystende oplevelse. Rolf Gjedsted har oversat og bearbejdet sangteksterne. Rigeligt eksemplartal overalt.

Bogen er for længst blevet en moderne klassiker. I denne udgave er det personlige efterord af forfatteren forøget og aktualiseret, bl.a. med omtale af KGB-sagen. I efterordet fortælles om, hvad der fulgte efter udgivelsen af bogen. Hvert år viser forfatteren det multishow, som denne bog er baseret på, på universiteterne i USA, for på denne måde at oplyse om de rystende forhold, som de fattigste borgere har i Amerika. Billedudvalget er, så vidt jeg kan skønne, det samme som i 85-udgaven, men endnu flere fotos vises i farve, hvilket giver et bedre indtryk af forholdene. Teksten er i øvrigt ikke ændret, så vidt jeg kan dømme, og den giver et forstående, varmt og chokerende indtryk af livet i ghettoer og 'arbejdslejre' i USA, og samtidig giver den et indirekte portræt af mennesket Jacob Holdt. Som det fremgår, er det ikke nødvendigt at kassere tidligere udgaver, dog er billedgengivelsen i 1. udgave langt dårligere end i de sidste.

Ikke umiddelbart nye målgruppper for den yderst velkendte bog - udover den nye geneneration af skoleelever m.fl., der vil anvende bogen og Holts foredrag.

Særdeles velkendt socialrealistisk fotodokumentation med ledsagende beskrivelser fra Holts vagabondrejse gennem USA's nederste, primært sorte samfundslag i perioden 1971-76. Bogen vakte ved udgivelsen i 1977 stor opsigt i både USA og Danmark med dens kradse realisme og fokus på den herskende racisme. Holt har i årene efter givet utallige foredrag med dias- og filmudgaven i skoler og foreninger og støttet en række projekter via sin fond. Udgaven her indeholder det samme materiale og har samme layout som forgængerne. Endnu flere fotos er nu gengivet i farve på basis af de originale fotos, og det giver mange af billederne mere liv og nerve selv om layoutet sammenlignet med, hvad der præsteres i dag forekommer sammenklemt. Holt har rettet enkelte steder i teksten, især på synsvinklen i det afsluttende afsnit, hvor han mener situationen i Danmark har udviklet sig i retning af det, der kendetegnede USA dengang.

Udgaven her er ændret lidt med flere farvefotogengivelser og i enkelte tekstafsnit. Tidligere reviderede udgaver siden førsteudgaven i 1977 er med nyoplagene kommet i 1985 og 1992. Nutidige fotografer beskæftiger sig også med social dokumentation, bl.a. pressefotograferne og fx Krass Clement og Fuglsig.

Ny udg. af den kendte fotodokumentariske bog fra USA fra 1977, der med få billed- og tekstopdateringer mest fremstår som en genudgivelse.