Beskrivelser af serieforbrydere og deres ugerninger er jo godt stof for læsere af kriminalgenren. Nu har vi så måske en dansk en af slagsen, og bogen om ham skal nok påkalde sig nogen nysgerrighed, selv om den noget usædvanligt er skrevet og udkommer endnu inden manden har været stillet for retten

.

Erik Haaest har et langt og kontroversielt forfatterskab bag sig, der bl.a. omfatter bøger om Frikorpsfolk og om Edderkoppesagen, og han benævner sig også som garvet kriminalreporter. Med udpenslede detaljer skildrer han en række af de uopklarede forbrydelser politiet mener at kunne sætte i forbindelse med Amagermanden, og han stykker et portræt sammen af den mistænkte på baggrund af avisomtaler og samtaler med naboer og bekendte. I bogens sidste del blander Haaest bevidst fiktion og fakta i et forsøg på at så tvivl om de såkaldt uomgængelige DNA-beviser. De fiktive scenarier og personer han skildrer virker efter min mening ikke særligt overbevisende, og det gør dokumentationen for hans mange udfald mod politiet for inkompetence heller ikke

.

Ole Lindboe Mord på stribe : en bog om seriemordere, 2002, fortæller om sager, især fra USA, og forsøger at indkredse fænomenet

.

En journalistisk skrevet bog om den formodede danske seriemorder, hvor Haaest samler den viden op offentligheden har om de sager der er sat i forbindelse med manden, inden de har været for retten, og som på en ikke særlig overbevisende måde bevidst blander fiktion og fakta, for at så tvivl om sagernes DNA-beviser

.