Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Alverdens eventyr


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2003

af

af

Else Lerche

d. 12. nov. 2003

Samlingen rummer 12 eventyr fra forskellige dele af verden. At eventyr trods forskellighed rummer noget universelt, træder tydeligt frem. De er skrevet i et levende, billedrigt sprog, karakteriseret ved eventyrets knappe, præcise stil. Satsen er stor og åben. Bogen rummer kendte og mindre kendte eventyr. De findes i andre samlinger, men Lilian Brøggers illustrationer er unikke. De gør bogen bemærkelsesværdig. Hvert eventyr indledes med en farveillustration der udfylder hele opslaget. Her anslås eventyrets stemning og indhold. Stregen er fabulerende og meddigtende, lagt på med brede penselstrøg i stærke, nuancerede farver. Herudover er hvert eventyr illustreret med s/h tuschtegninger. Mange af dem har noget vildt og dæmonisk over sig. For- og bagsideillustrationen hører til "Isbjørnen Kong Valemon". De øvrige er "Fyrtøjet", "Snehvide", "Hans og Grete", "Bambus-prinsessen", "Skønheden og uhyret", "Drengen og leoparden", "Prinsen og det flyvende tæppe", "Eventyret om varulven", "De fire drager", De tre prinser" og "Citronprinsessen". En fortegnelse over eventyrene henviser kun i nogle tilfælde til hvor de er taget fra. Bogen egner sig til højtlæsning fra 4 år og selvlæsning fra 10 år. Den er velegnet i emnearbejde om eventyr og i billedkunst.



Informationer og udgaver