Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Alt om Xavi


Beskrivelse


Historien om fodboldsspilleren Xavi Hernández (f. 1980) og hans klub FC Barcelona, med interviews, statistik og quiz.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. apr. 2012

af

af

Martin W Hansen

d. 20. apr. 2012

Bogen henvender sig til de fodboldglade drenge og piger, som altid holder af at læse om sportens store stjerner. Kan selvlæses fra ca 8-9 år og opefter.

Endnu to bidrag til den efterhånden lange forlagsserie med titelbegyndelsen "Alt om" fra Turbulenz. Her er tale om to bøger om henholdsvis den italienske angriber Balotelli og den spanske midtbanespiller Xavi. Bøgerne er opbygget på samme vis, så man gennem interviews eller korte, faktuelle kapitler kommer rundt om mange sider ved de store sportsstjerner. Begge bøger er særdeles flotte og farvestrålende, med mange glittede billeder af idolerne. Begge bøger fortæller om deres emner på en særdeles ligefrem og meget sympatisk måde, der får én til at føle sympati for hovedpersonerne, også selvom man ikke normalt holder med dem og deres hold. Dette finder jeg særdeles prisværdigt ved disse bøger. De er desuden holdt i et letlæst sprog så også de yngre fodboldfans kan være med.

Ligner ret meget forlagets andre sportsbøger med fodboldstjerner i hovedrollerne, såsom Alt om Rooney og Alt om Messi.

Endnu et par meget flotte fodbold-fagbøger som nok skal imponere og begejstre fans af genren.