Bøger / faglitteratur til børn / løft og kig

Alt om flyvemaskiner (næsten)


Beskrivelse


Billedbog med flapper. Hvordan alting fungerer i en lufthavn, lige fra bagagebåndet til sikkerhedskontrollen samt information om flyvemaskiner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. feb. 2014

af

af

Bo Knudsen

d. 26. feb. 2014

I denne papbog med mange flapper kommer vi rundt om aktiviteterne i en lufthavn. Lystlæsning med meget at kigge på og snakke om med de ca. 3-5-årige.

En enkel streg, glade farver, mange flapper og et par andre effekter gør bogen umiddelbart appellerende for målgruppen. Præcis som forgængeren Masser af biler (2011/33) med samme tegner. Bogens engelske titel Look inside airport er mere præcis end den danske titel, for vægten ligger på aktiviteterne i en lufthavn. De 7 myldrende opslag er "I lufthavnen, Bagagehåndtering, Flyet klargøres, Fragtfly, Så letter vi, Travlhed på himlen, Velkommen hjem". Den minimale tekst er placeret rundt på opslagene og under flapperne. Selvom der nogle gange er flapper under flapperne, så når jeg ikke helt op på de "over 60" flapper og overraskelser, som forsiden lokker med. Og så er både flapper og effekter desværre lidt spinkle i det.

Ideen er nogenlunde som i Alt om flyvemaskiner (08/39) fra Klematis. Anmeldte bog er dog for de noget yngre børn og har ikke samme personlige streg.

Bogen scorer på den umiddelbare børneappel, de glade farver og de mange flapper. Og der er stof til hyggebladring og snak, fx før eller efter en ferie. Det er ikke stregen, originaliteten eller holdbarheden, der løfter bogen.