Bøger / faglitteratur til børn

Alt om dit stjernetegn : en håndbog om stjerner og astrologi til børn


Beskrivelse


Håndbog om stjernetegn, hvor du kan blive klogere både på dig selv og andre. Bogen er fyldt med sjove quizzer, målrettede meditationer og små DIY projekter tilpasset dit stjernetegn. For 10-12-årige astrologiinteresserede børn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2022

af

af

Maria Sjøblom

d. 18. nov. 2022

Håndbog om stjernetegn, hvor du kan blive klogere både på dig selv og andre. Bogen er fyldt med sjove quizzer, målrettede meditationer og små DIY projekter tilpasset dit stjernetegn. For 10-12-årige astrologiinteresserede børn.

Her kan du lære alt om dit og dine venners stjernetegn og om at være enten jord-, luft-, vand- eller ildtegn. Prøv en quiz om, hvor godt dit stjernetegn passer til dig og kend dit stjernetegns styrker og svagheder i både skolen og i din familie. Du kan også lære at sætte grænser, at fokusere eller slappe af ved hjælp af små meditationer tilpasset dit stjernetegn. Under hvert stjernetegn beskrives tegnets sociale liv, kendte med samme stjernetegn og der er et forslag til et DIY projekt, som passer netop til dit tegn. Hvert tegn er også suppleret med en underinddeling i dekaner, som er en mere specifik beskrivelse ud fra din fødselsdato og så er der en liste over vigtige tidspunkter for hvert stjernetegn.

Rigtig fin bog, som børn vil elske at dykke ned i uanset, om det er for at lære sig selv bedre at kende eller som god underholdning sammen med venner og veninder. Bogen er smukt illustreret af Uta Krogmann og Nikki Van De Car formår at gøre emnet let tilgængeligt. Håndbogen kan bruges som opslagsværk eller til gennemlæsning fra ende til anden.

Biblioteket har ikke mange bøger om astrologi for børn, men Mit stjernetegn fra 2005 er også ganske udmærket.