Bøger / faglitteratur / billedværker

Alle opfindelserne


Beskrivelse


Samling af Storm P.s (1882-1949) tegninger der alle illustrerer hans finurlige, komplekse og bizarre opfindelser til løsning af større og vel nok især mindre opgaver - såsom negleresning, nodevending og citronpresning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2013

af

af

Michael Olsen

d. 28. maj 2013

En virkelig lækker bog for fans af Storm P. Bogen kan også formidles til yndere af vittighedstegninger.

Storm P. Museet og forlaget Alvilda har sammen udgivet denne bog i en virkelig flot og stor udgave. Faktisk kan størrelsen måske være bogens største handicap, da den med sine 30 gange 23 centimeter kræver noget hyldeplads. Men samtidig er størrelsen altså med til at gøre bogen virkelig indbydende. Bogen indeholder et forord af Lars Bukdahl, og derefter følger alle de tegninger, som Storm P. har lavet, hvor enten hans finurlige og meget fantasifulde maskiner optræder, eller hvorpå der blot er en cykel, bil eller noget andet lignende, der er ud over det sædvanlige. Der er en tegning pr. side med kildehenvisning og den medfølgende billedtekst. I de tilfælde hvor en tegning har været udgivet flere gange med forskellig tekst til, er alle teksterne angivet.

Bogen indeholder blandt andet alt materialet fra den tidligere samling i seks bind, der hedder Mine opfindelser. Men nærværende bog indeholder tegninger fra flere kilder end blot dem. Der findes ikke noget tilsvarende på dansk, men nogle få biblioteker har bøger på engelsk om Rube Goldberg, hvis tegninger også kan findes på internettet.

En stor og flot udgivelse, der vil være guld værd for Storm P. fans. Andre vil også sagtens kunne more sig over de virkeligt fantasifulde opfindelser.