Det er ikke en andagtsbog. Men den kan bruges som en bog til daglig læsning om årets gang. Dele af den er også velegnet til højtlæsning.

Lisbet Foss er præst og og bosat i Nordsjælland. I bogen har hun udgivet en række iagttagelser over årets gang. Bogen er inddelt efter årets måneder. Teksterne består af korte prosatekster, haikudigte og rejsebreve, der kan være udformet som små noveller. Det drejer sig om dagligdagen sanset som naturindtryk fra hus, have og den omgivende skov som "vidunder/ gardenia mørk/ duftunder i stuerne/ sne-hvideste blomst". Fugle- og dyreliv fylder godt. Der er ganske mange overvejelser over sproget, og især er der overvejelser over bogens illustrationer. De består af tegninger udført af forfatternes afdøde halvbror, Willum Peder Trellund, hvis eksistens L.F. først blev klar over sent i begges liv. Man forstår, hvor stor en gave det var at lære broderen at kende, selv om de kun fik to år sammen som søskende. Et eksempel er: "Strenge moder/ Og det var den dag han havde besøg af en kær pige./ Her bor jeg, sagde hans mor - du ser hende på billedet./ Så fandt han sig en beskeden lejlighed - han var nu fyldt de tredive år./ For resten malede han selv lejligheden. Uden hænder. Dem havde han for længst vinket farvel til. Som han morede sig med at udtrykke det.".

Bogen minder om Kræn Christensens Nye rejsende, 2013, men har mere nærvær med mange indfald.

Det er en bog, der søger den store mening og glæden i hverdagens tildragelser. Det lykkes rigtig godt!.