Alle har lyst til himlen

Som de fleste af Kirsten Ruths 6 andre romaner foregår også denne i Vendsyssel. Vi er i 1953, langt ude på landet på en landsbyskole, hvor børnene går i skole hveranden dag. Her arbejder og bor førstelæreren m. familie og lærerinden - en midaldrende pebermø, som har problemer med at styre sig over for de frækkere og frækkere unger. Titlen "Alle har lyst til himlen", som fortsætter "men ej vejen dertil" er et af hendes afdøde, samboende moders umådelig mange mundheld - hun sætter, skønt afdød, i høj grad stadig sit præg på den ensomme og usikre datter, som har mistet grebet om klasserne, som kun i meget begrænset omfang (på skolebiblioteket) værdsætter hendes litterære indsats. Men hun lever trods nederlag, kedeligt hår og løse tænder i håbet om, at ridderen på den hvide hest skal dukke op. P.g.a. hendes trang til at hævde sig og prale med sin arv og en form for checket lykke kommer han så også - tror hun - i skikkelse af en omrejsende kunsthandler (og plattenslager). Resultatet er desværre ikke sværmerisk romantik, men bittersød ironi og drama. Skildringen af det snævre miljø og halvtredsersproget er i plet og plottet rendyrket "Misse Møhge".

Læs hele vurderingen