Generationsroman om knap 60-årig mand, der ser tilbage på sit liv - det giver en god, bred målgruppe af både mandlige og kvindelige læsere, fortrinsvis 50+.

Jeg-fortælleren er Henry, som er rejst til en lille græsk ø, hvor han mange år tidligere traf sit livs elskede. Her gør han status: Han er alkoholiker, ægteskabet er røget, han er fyret fra sit job på universitetet, har fornylig lidt et forsmædeligt nederlag ved udgivelsen af en roman og hans unge elskerinde er skredet. I tilbageblik hører vi om hans liv: Fra barndommen med en voldelig far og seksuelt misbrug, over traumatiske oplevelser som soldat på Cypern, til universitetsårene under ungdomsoprøret og senere som ansat ved universitetet. Det er en velfortalt sammenbrudsfortælling, samtidig er det en generationsroman om 68'erne, om universitetet og tidens politiske klima med marxistisk ideologi. Som jeg-fortælleren siger det: Den historie er fortalt før, men det handler om, hvordan man blander kortene i sin fortælling. Her er de blandet godt. Anders Johansen (f. 1953) er prisbelønnet for bøger for børn og unge og har også tidligere skrevet for voksne.

Kan anvendes på linje med tilsvarende generationsromaner af Ib Michael, Robert Zola Christensen, Thorstein Thomsen og - stjernen - Hans-Jørgen Nielsens Fodboldenglen, 1979.

Gedigent, realistisk romanhåndværk om 1968-generationen fortalt gennem en ca. 60-årig mands sociale og personlige deroute. Godt drive i sprog og fortælling, god persontegning og fint tidsbillede.