Bøger / skønlitteratur til børn / lydret

Ali ser en tyv


Beskrivelse


Ali ser en tyv på skolen. Ingen vil tro ham. Men næste dag har der været indbrud på skolen!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2012

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 28. juni 2012

Lydret letlæsningsbog i serien Digilæs, som er delt i A til D-niveau. Denne bog er i sværeste gruppe, som forudsætter, at barnet kan læse alle lydrette ord, kender de 120 mest almindelige ord, bogstavernes sekundære lyde, enkelte ord med stumt bogstav samt kan håndtere trestavelses ord. Bogen har lix 6. Den henvender sig til begynderlæsere i 1. klasse (6-7 år) og kan bruges til læsetræning.

Alis klasse laver drama, som handler om en tyv. Pludselig ser Ali en fremmed mand gemme sig bag en lem på scenen. Hans lærer tror, at Ali snakker om skuespillet og griner. Heller ikke Alis far tager ham alvorligt. Næste morgen hører de i radioen, at en tyv har stjålet alt af værdi på skolen. Alis mor ringer til politiet. Da Ali udpeger tyven for politiet, får han oprejsning. Bogen er skrevet med humor og underfundighed, som målgruppen vil fange. De farvestrålende og udtryksfulde illustrationer giver begynderlæseren god forforståelse og støtter læsningen. Bogen findes også som e-bog.

Bogen ligner layoutmæssigt de andre bøger i serien. Der findes en del lydrette letlæsningsbøger, fx Lydret dingo, hvor der er kælet noget mere for layoutet.

En meget simpel historie i et enkelt sprog, som egner sig til læsetræning for begynderlæserne i 1. klasse.