Kirsten Vind (f. 1919) er af adelig slægt og opvokset på godset Sanderumgaard på Fyn, og hun valgte som meget ung at blive diakonisse. Også dengang var det et usædvanligt valg - i troens tjeneste, og et langt uegennyttigt socialt arbejde både i Danmark og i udlandet fulgte. Kirsten Vind er en god fortæller, og der er mange aspekter med fra et langt begivenhedsrigt liv, hvor hun færdedes både blandt de fattigste mennesker og samtidig havde sin gang hos adelsslægter og de kongelige. Men hun lægger heller ikke skjul på de anfægtelser, hun som ung kvinde havde, om hun nu havde valgt rigtigt. Men det blev det åndelige fællesskab, fundet i Sct. Lukasstiftelsen, der vandt. Især blev der lagt et stort engagement i arbejdet for Armenien, børnehjemmet Fuglereden i Libanon, som formand for missionsselskabet KMA og som sognemedhjælper i Lundehus Kirke på Østerbro. Bogen vil først og fremmest glæde de mange mennesker, der har kendt hende, og den vil blive læst af interesse af mennesker, der er engageret i kirkeligt arbejde.