Albertines fortællinger : en slægtsroman

Albertines fortællinger udkom første gang i 1992, nu kommer den i paperback samtidig med at Jette Kjærboe har fået udgivet den selvstændige fortsættelse Juttas år. Albertines fortællinger er dejlig (gen)læsning. Hun bor sammen med sine forældre og den yngre søster Bodil. Albertine har en svag ryg og tilbringer mange dage siddende på sin stol ved vinduet, mens hun betragter livet. Som 13-årig får hun en dagbog og begynder at skrive sine iagttagelser ned. På den måde bliver hun den der både holder sammen på fortællingerne og bringer dem videre. Det hele foregår på Sydfyn, og hvert kapitel fortæller en bid af et familiemedlems historie, og man får lyst til at springe i bogen for at følge en enkelt person, men hele slægten er vævet ind og ud af hinanden, så for at få det fulde udbytte skal man følge forfatteren. Belønningen venter da også forude i form af en række fortællinger, der til sidst fremstår som et samlet hele og som en meget fin slægtsfortælling. Af andre titler af Jette Kjærboe kan nævnes Madonna-maleren fra 2001 og den noget ældre men rigtig dejlige Rejsen til kærlighedens ø fra 1989.

Læs hele vurderingen

Jette Kjærboe har to flotte - og meget forskellige - romaner bag sig (Gennembruddet, 1986 og Rejsen til kærlighedens ø, 1989), og her har hun så skrevet en eminent slægtsroman. En slægtsromani gængs forstand er det nu ikke, for de henved 15 gennemgående personer er ikke nødvendigvis beslægtede, men alle har de tilknytning til den lille sydfynske by Home. Bogen er virtuost komponeretmed mange skift mellem fortællere og lokaliteter, og formelt udspiller den vidt forgrenede handling sig i årene 1886-1943, men hyppige tilbageblik fører længere bagud. I et smukt og rytmisk sprogoprulles en række forskellige og i hinanden infiltrerede skæbner. F.eks.: Skolelærerens pukkelryggede og falmende datter - konen der forsøger at kvæle sin mand og derefter tilbringer 36 lykkeligeår på lukket afdeling - knøsen der vil være maler og som bliver en af Fynboerne - den unge Elvira Madigan-lignende baronesse - den fattigfine svenske pensionatsværtinde - skørtejægerne - og ikke atforglemmedagligdagens slidere med mange børn og ingen penge, men med troen, håbet og kærligheden i behold. Altsammen overbevisende og nuanceret, og romanen vil slå bredt an, helstøbt,underholdende og læseværdig som den er. Maleri af Johannes Larsen pryder forsiden.

Læs hele vurderingen