Bøger / skønlitteratur til børn / digte

Albertes tro, håb og kærlighed


Beskrivelse


Sange inden for temaerne: verdens åndelighed og religiøsitet udvalgt og kommenteret af den danske sanger og sangskriver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 2006

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 4. jan. 2006

"Det her er min basar" skriver Alberte Winding i forordet til sin 5. sangbog med 98 personligt udvalgte sange og salmer. Alberte mener, at sange er kulturbærende, og det er hendes "ønske, at vi via sange kan lære at respektere hinanden". Sangbogen er delt op efter 7 emner: Tro, håb og mod, At blive glad og takke, At tage afsked, Højtider og sabbat, Kærlighed og bryllup, Baby, baby og At længes og søge. Hvert afsnit indledes med en kort begrundelse. Mange af sangene er ledsaget af Albertes personlige oplevelser og tanker. Sangbogen indeholder nye og gamle, kendte og ukendte popsange, salmer og sange, hvoraf de fleste er danske, men der er også sange på svensk, engelsk, tysk, grønlandsk samt afrikanske og jødiske sange. Alle er forsynet med noder og mange med becifring. Der er både indholdsfortegnelse og register. Bogen er gennemillustreret med dejlige, stemningsfulde akvareller, der fint følger indhold og tone i sangteksterne. Selv om mange af sangene har religiøst indhold, er bogens budskab ikke specielt rettet mod kristendommen, men troen på livet. Meget indbydende sangbog for børn fra ca. 10 år og voksne til brug i skolen og hjemme i familiens skød.