Bøger / skønlitteratur / roman

Agnete : prosafortælling


Beskrivelse


Erindringsroman om en piges smertefulde barndom på landet i 1940'erne og 1950'erne og hendes kamp for at overleve psykisk i et fattigt, hårdt og kærlighedsløst miljø.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 1998

af

af

Anny Skov Madsen

d. 5. nov. 1998

Agnetes barndom og ungdom er præget af mange skuffelser. Gang på gang bliver hun slået omkuld af følelseskolde voksne fyldt med hykleri og fordømmelse. Det er et fattigt hjem med en alkoholisk fader, forældrene skilles og de fem søskende med Agnete som den ældste sendes på børnehjem, indtil hun kan komme ud at tjene. Erindringsromanen fra 40'erne og 50'erne giver en god indsigt i et hårdt miljø, hvor der skal mere end en normal robust psyke til for at overleve. Den magtesløse Agnete forsøger at tage afstand fra de uforstående voksne for at bevare sin integritet, men angsten og skylden undgår hun ikke. Det er et godt forsøg på at beskrive oplevelsen af en smertefuld barndom, men person- og miljøbeskrivelsen forbliver fjern, fragmenteret og udenforstående, måske fordi smerten er for stor. Selve fremstillingen er lidt tung, springende og præget af at være skrevet i terapeutisk øjemed.