Bøger / skønlitteratur / roman

Agent Quiller på farten


Beskrivelse


Quiller engageres til at uskadeliggøre en cambodjansk fyrstedatter med speciale i narkotikasmugling, våbenhandel og snigmord.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Karen Sejerøe

d. 18. dec. 2018

Agent Quiller har taget sin afsked fra det engelske efterretningsvæsen, der i Tvungen mission, 1989 var parat til at ofre ham. På en bar i London møder han en afskediget og alkoholiseretkollega, der tilbyder ham et nyt job: infiltration af et større fjendtligt netværk, med udgangspunkt Singapore. Quiller går lige i fælden og snart er han involveret i kampen mod den unge,magtfulde, cambodjanske fyrstedatter Mariko Shoda. I begyndelsen arbejder han alene som en anden agent 007, men da han af princip kun dræber i selvforsvar, bliver det endelige opgør retbemærkelsesværdigt. Adam Hall har skrevet en gedigen og traditionel spændingsroman. Han har god psykologisk indsigt, og natur- og miljøbeskrivelser er i orden. Handlingen afvikles kronologisk medganske få flashbacks, spændingen stiger og der kommer hele tiden nye brikker til puslespillet. Agent Quiller på farten er mere vellykket end forfatterens foregående romaner, ovennævnte ogSkorpionens stik, 1988, der var tynget af tekniskebeskrivelser og en anstrengt komposition. Forsiden viser Mariko og et buddhistisk tempel, bagsideteksten er et citat, begge dele appellerende.Udstyr som seriens øvrige.