Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Agent 00 Nisse : mysteriet om den forsvundne hue


Beskrivelse


Julemandens hue er forsvundet og Nisse-Nul kaster sig ud i jagten på den forsvundne hue.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2011

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 11. nov. 2011

Agent 00 Nisse er en julekalenderhistorie i 24 kapitler til oplæsning for de 6-10-årige om Nisse-nuls jagt på Julemandens forsvundne hue. Kan både anvendes til oplæsning hjemme og i skoleregi. Fin forside af Julemanden og 2 agentlignende nisser siddende i kanen.

Nisse-nul er på jagt efter Julemandens hue, der er sporløst forsvundet og bare må findes inden juleaften. Men der sker mystiske ting på slottet, for der er andre ting, der forsvinder, og agent 00 Nisse må i aktion. Følg Nisse-nul og hans bestræbelser på at finde tingene i de 24 kapitler skrevet af Martin Miehe-Renard og illustreret af Moataz Aboaamer. Nisse-nul må gennemleve mange strabadser inden mysteriet er løst. Men det lykkedes og juleaften er reddet. Sproget er fyldigt, men til tider lidt for detaljeret og ordrigt. Men det er en medrivende kapitelhistorie, der nok skal fange de 6-10-årige til december måneds julehygge-læsning.

Der er ikke mange nye, spændende kalenderhistorier for målgruppen, der kan måle sig med de mere hyggelige og gammeldags af slagsen som Bjarne Reuters, Ib Spang Olsens eller Lars Henrik Olsens. Denne nye kalenderhistorie udmærker sig ved at være et mere nutidigt bud med det populære agent-tema indover.

Et udmærket bud på en kalenderhistorie til oplæsning fra 6 år med agent-tema.