Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Afsløret! : 18 forbløffende måder du kan få dine venner til at flippe ud på


Beskrivelse


Aktivitetsbog med trin-for-trin vejledninger i at lave tricks og illusionsnumre med hjælp fra mysteriejægeren Tvivlende Tim og hans hjælpere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. apr. 2008

af

af

Lars Larsen

d. 30. apr. 2008

Underholdende aktivitetsbog om mysterier som søslanger, teleportation og ufoer. Bogen henvender sig især til drenge fra 11 år, men piger kan sagtens være med, og nogle af aktiviteterne vil også interessere de 6-7-årige.

Hypnose, spøgeri, telepati og korncirkler er blot nogle af de mysterier der sættes under en på en gang kritisk og løssluppen behandling af mysteriejægeren Tvivlende Tim og hans hjælpere Christina og Araya, som i løbet af bogen forsøger at aflive eller så tvivl om det ene mysterium efter det andet, så de fremstår som ren illusion. Der er trin-for-trin vejledninger i at lave fupfoto af en UFO og i at flyve ved tankens kraft, i at lave montsterfordaftryk med stanniol og tape og i korttricks. Bogen går ikke i dybden på noget tidspunkt, men holder sig udelukkende på overfladen. Teksten er meget kortfattet og bogens vigtigste ærinde er at give opskrifter på tricks, der understøtter illusionen. Alt leveres i en kæk tone og ledsages af tegninger med Tvivlende Tim og hans assistenter i aktion. Måske for at illudere en lille snert af seriøsitet er 7 mysteriejagter ledsaget af fotos.

Bogen kunne være et bud til dem, der efterspørger bøger som Ripley's du tror det er løgn (2007/42). Til dem, der vil lidt mere i dybden er serien Meget mystisk, senest Mystiske beretninger (2005/18), en mulighed.

En underholdende aktivitetsbog med trin-for-trin vejledninger i at lave tricks og illusionsnumre. Bogen forholder sig kritisk til mysterierne, men går ikke i dybden.



Informationer og udgaver