Afrikas kilder

På godset Tsangara i det nordøstlige Transvaal har racerne gennem generationer levet fredeligt sammen; men med den panafri-kanske oprører Ja-Jas opdukken og de hvide politisoldaters modtræk trues harmonien, hvorfor den halvvoksne, hvide farmersøn Cornelius og hans farvede venner griber til våben og flygter til den mystisk-romantiske »Kildernes dal«, der i en menneskealder har ligget »uopdaget« hen som symbol på det ufordærvede og rige Afrika. Det skorter ikke på dramatik i skildringen af deres fremfærd, men det kniber for forfatteren at gøre sin menneskeskildring rigtig levende og overbevisende. Miljøskildringen er smuk, ofte poetisk, men noget romantiseret. Som problemroman er bogen trods gode intentioner og en såre sympatisk grundtone ikke videre dybtgående, og alt i alt synes den mere velment end vellykket. Trods alt hører den dog til den bedre halvdel af N.E.N.s romaner, og for tiden læses den i en noget forkortet, men af forfatteren godkendt version i radioen.

Læs hele vurderingen

Fotografisk optryk af roman fra 1966. De forløbne års udvikling i Syd-Afrika har såmænd ikke ændret forholdene så meget, at man ikke stadig kan læse den som en underholdende og spændende bogom et meget ulykkeligt politisk system. Ved bogens start er boerdrengen Cornelius på vej hjem på ferie fra sin hvide kostskole, hvor han for første gang selv har mødt apartheidbegrebet. Hansindfødte barndomsvenner finder ham naturligt nok forandret - selv mener han, at det er muligt at fortsætte venskabet uden raceadskillelse. Med ungdommens trang til enten/eller-løsninger drager deaf sted for at grundlægge deres eget samfund i en isoleret dal. Deres forehavende er både naivt og umuligt, og ender også ynkeligt. I et ukompliceret sprog berettes om deres tragikomiske odyssé.Historien er godt fortalt - lettilgængelig, underholdende og farverig. Kan anskaffes på linje med øvrige bøger i forfatterskabet til voksenudlån.

Læs hele vurderingen