Bøger / faglitteratur

Af intet og altet : kunstneren Jørgen Svenstrup


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med Jørgen Svenstrups 75-års fødselsdag og 50-års jubilæum.

Et portræt af kunstneren Jørgen Svenstrup (f. 1940) med fokus på hans karriere og hans værker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 2015

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 17. nov. 2015

I ord og billeder portrætteres kunstneren Jørgen Svenstrups liv og værk. Til interesserede i kunstneren Jørgen Svenstrup og dansk kunst.

Preben Winther tegner et portræt af kunstneren Jørgen Svenstrup. I bogen beskrives Svenstrups karriere, hans værker og der kommes med fortolkninger af nogle af værkerne. Winther giver også sit bud på hvordan Svenstrup placerer sig både genremæssigt og kunsthistorisk. Den er udgivet i anledning af Svenstrups 75 års fødselsdag og hans 50 års jubilæum som professionel kunstner. Indeholder billeder af mange af Svenstrups værker.

Svenstrup er en alsidig herre, der har prøvet kræfter inden for mange kunstarter. Bogen giver et fint indblik i hvordan Svenstrup har udviklet sig som kunster over tid, for endelig rigtig at finde sig tilrette i at arbejde med sten og skulpturer i forskellige former. Winthers portræt er venskabeligt og ikke alt for indforstået, man skal dog have et vist kendskab til dansk kunst for at få det fulde udbytte af bogen.

Der findes ikke andre bøger om Jørgen Svenstrup, han er dog omtalt i bl.a. Weilbachs kunstlekskion.



Informationer og udgaver