Bøger / skønlitteratur til børn

Ællingen


Beskrivelse


Ida sopper i søen og finder den sødeste lille ælling. Den ser ud til at være helt alene i verden, og Ida får lov til at beholde Rap.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2004

af

af

Helle Andersen (skole)

d. 23. nov. 2004

De to nye bøger i Palet-bøgerne Ællingen og Fisken er nr. 29 og 30. De har henholdsvis LET-tal 14 og 15 og det velkendte aflange format ½ A5, der ligger så godt i børnehænder. Indbydende forsider. Teksten står med store typer på venstresiderne, og der hvor de to små dramaer i naturen tilspidser sig d.v.s. på midtersiderne og på de sidste sider, er der tekst og billeder på begge sider. Peter Wichmanns billeder er rolige og naturlige, men desværre ret matte. De bærer mange detaljer i miljøet og viser også fint børnenes følelser, og begge dele gør det nemt for begynderlæseren fra midten af første klasse at læse og forstå teksten. Bøgerne har også fungeret som tekstparathedsprøve i testning af elever til Læseløftet. I Ællingen finder Ida en lille ælling i græsset, da hun er ude at soppe i søen. Hun får sin mor til at tage den op. Et enligt andepar i søen vil ikke vide af ællingen, og den får nu lov til at bo hos Ida og får navnet Rap. I Fisken er Emil en tidlig morgen nede ved søen. Fiskestængerne ligger i den røde robåd og ligefrem inviterer til en fisketur. Emils far tager med, og han får her den dejlige oplevelse at se sin glade søn fange sin første fisk. Velegnet for 7-8-årige både i skole-og fritidssammenhæng.