Ægget og jeg

I dette sit første opus (1945) skildrer forfatterinden sin meget fornøjelige barndom i en højst ekscentrisk familie, hvorfra hun - blottet for praktisk sans - bortgiftes til en vordende hønsefarm-ejer. På denne primitive farm oplever hun meget sjov - bortset fra at den måde hvorpå hun skildrer den stedlige befolknings islæt af halvblodindianere ikke forekommer mig andet end temmelig ubehagelig. De kan jo ikke gøre for, at de ikke ligner hendes barndoms indianerroman-helte. Selvom manden synes at leve og ånde udelukkende for hønsene, får hun dog 2 børn med ham; men af hendes senere produktion kan man se, at det var hønsene, der gik af med sejren.

Læs hele vurderingen