Bøger / faglitteratur / fotografier

Adskillelser : Ceres, et bryggeri forsvinder


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Den 28. november 2008 blev Aarhus-bryggeriet Ceres lukket. Bogen bevidner i fotografier og tekst afslutningen på Ceres historie set fra arbejdets og arbejdernes perspektiv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. aug. 2011

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 3. aug. 2011

Primært til folk fra/i Århus, men også med lidt appel til foto-, erhvers- og bryggeriinteresserede.

En kommenteret fotomontage om bryggeriet Ceres, som lukkede 2008. Bogens fotos blev taget i de sidste 3 måneder, hvor Kirsten Folke Harrits fotograferede rundt om i det hæderkronede bryggeris gamle bygninger. Bogen er opdelt i 19 temaafsnit med 162 fotos og hvert afsnit indledt med kommentarer af tidligere bryggeriarbejdere m.fl. Men som ofte set i genren arbejder og peger tekst og fotos lidt i hver sin retning. Mens de ansatte fortæller om sammenhold og arbejdsforhold kontra magtesløshed i lukningen, er fotografen optaget af at forsøge at finde æstetiske vinker og motiver i genstande og bygninger. De mange fotos afbilder stort set kun teknik og visuelle detaljer uden mennesker i arbejdssituationer eller refleksion. Herved nedtones det arbejderhistoriske aspekt, som teksten ellers synes at vægte en del. Heller ikke ølentusiasten får så meget. Produktionen er gennemindustrialiseret - et sted glæder en arbejder sig fx over majs og glukose, der gør arbejdet lettere - ingredienser der bestemt ikke er velset i gedigent bryghåndværk. De mange fotos er dog for en stor dels vedkommende velkomponerede og bogen indbydende.

Intet ellers om Ceres. 2. del af trilogi om århusianske arbejdspladser med den første Dokken om Århus flydedok.

En målgruppemæssigt ret smal kommenteret fotobog om Ceres Bryggeriets sidste tid som arbejdsplads, hvor samspillet mellem tekst- og billedside kan virke lidt ujævnt.