Bøger / skønlitteratur til børn / roman

ADHD


Beskrivelse


Liam har ADHD. Han snakker for meget. Larmer for meget. Blander sig for meget. De andre er ved at være trætte af ham. Det er Liam også selv. Men kan der også være fordele ved at have ADHD?
Aske har ADHD og har det rigtig svært i skolen. Klassen er træt af ham, det er han er også selv. Sølve fra klassen har det også svært. En dag står hun oppe på skolens tag. Aske må gøre noget.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. jan. 2019

af

af

Jeanette Pejtersen

d. 3. jan. 2019

Aske har ADHD og går i 9.a. De andre er trætte af ham, men så en dag sker der noget med Sølve fra klassen. Egnet, hvis man er 13-15 år og gerne vil læse en let og ikke for lang bog.

Aske har det svært i 9.a. Han har ADHD og de andre er meget trætte af ham, fordi han snakker meget, afbryder, og blander sig. For dem står ADHD for "Aske, Den Hyper Dude". De ser kun Aske, der har ADHD og ikke Aske, der også er god til at skate og til at tegne. Sølve fra klassen har det også svært, og Aske prøver at hjælpe hende. En dag står Sølve oppe på skolens tag, og Aske må gøre noget for at få hende ned. Bogen er delt ind i otte kapitler med hver sin overskrift. Den er i serien "Hip", som er lette bøger for unge. Der er tre sværhedsgrader, Hip 5, 10 eller 15, og denne er Hip 10, med lix 8.

God og relevant bog om et emne, som mange børn og unge kender til. Teksten er sat op i meget korte sætninger, som ind imellem bliver helt lyriske at læse. Det er hovedpersonen, Aske, der er fortæller, og det virker godt og stærkt, når han fx reflekterer over sig selv: "Prøver at være som de andre. Men jeg har ild i min hjerne", eller "Folk orker mig ikke. Jeg orker ikke mig selv".

En anden let læst bog for unge er fx En flamme i øjetEn overlevelsesguide for børn med ADHD i serien "#Ungletlæst". Man kan også læse En overlevelsesguide for børn med ADHD, som er en fagbog for børn og unge om ADHDEn anden let læst bog for unge er fx En flamme i øjet i serien "#Ungletlæst". Man kan også læse , som er en fagbog for børn og unge om ADHD.