Bøger / faglitteratur

Adam og andre bibelske fortællinger


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2005

af

af

Laura Michelsen

d. 18. mar. 2005

Forfatteren, som er jødisk, gennemgår i 7 kapitler de kendte skikkelser fra Det gamle Testamente Adam, Kain og Abel, Isaks offer, Jakob, Josef, Moses og Job, og der er netop tale om gennemgang og ikke fortælling eller genfortælling i klassisk forstand, som titlen kan give indtryk af. Vi får ikke historierne om Kains brodermord, Josef og hans brødre eller Abrahams næsten fuldbyrdede ofring af sin søn, men snarere den efterfølgende diskussion af personernes motiver, psykologi og indbyrdes relationer med reference til den bibelske beretning. I den meget undersøgende og spørgende tekst inddrages løbende gennem hele bogen den såkaldte mdrashlitteratur, der rummer den jødiske bibeltolkning. Forfatteren skriver godt og også medrivende i de berettende passager, men han bevæger sig på et teologisk og filosofisk højt niveau, der kræver et godt forhåndskendskab til de bibelske tekster og en særlig interesse i den jødiske fortolkningstradition af sin læser. Wiesel har overlevet både Auschwitz og Buchenwald, er meget engageret i menneskerettighedsspørgsmål og modtog i 1986 Nobels fredspris. Bogens orange omslag, prydet af et træsnit af Moses med de ti bud, understreger den snævre målgruppe.


Præsteforeningens blad

Årg. 95, nr. 39 (2005)

af

af

Gudmund Rask Pedersen

Årg. 95, nr. 39 (2005)



Informationer og udgaver