Bøger / faglitteratur til børn

Absolut for piger : 99 spørgsmål & svar om puberteten


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2014

af

af

Henriette Olesen

d. 8. aug. 2014

Bogen henvender sig til piger i alderen 10-13 år. Den lyserøde forside skal nok tiltale målgruppen. Bogen kan bruges som en slags selvhjælpsbog til piger på vej ind i puberteten samt som udgangspunkt for en samtale om pubertet enten af forældre eller lærer.

Bogen kommer i løse træk ind på de fleste af de spørgsmål, som piger i den alder går med. Den fortæller meget kort om kroppens forandringer, hårvækst, menstruation, men tager også emner som digital mobning, anoreksi, usikkerhed op. Bogen har en helt nede på jorden tilgang til emnet, og dette vil tiltale målgruppen. Der er nogle søde og sjove illustrationer i bogen. Den kan virke en smule overfladisk, men det tror jeg kun er et plus for målgruppen. Her er ikke brug for lange videnskablige svar, men bare en hurtig forklaring af tingene.

Bogen kan sammenlignes med Klar parat pubertet af Julie Schlüter Valentin, eller Hår - her der og alle vegne. Bøgerne kommer godt ind på hvad der sker, når piger kommer i puberteten.

En fin pigebog om en svær alder. God til at give en hurtig forklaring på de store forandringer, piger gennemgår. Bogen vil tiltale målgruppen og vil være god som supplement til en mere uddybende samtale omkring nogle af emnerne.