Bøger / faglitteratur

Absalon og Esbern Snare : Søværnets støtteskibe af Absalon-klassen


Beskrivelse


Historien om støtteskibene Absalon og Esbern Snare fra tegnebræt til søsætning, teknik og maskineri, udrustning, våbensystemer, livet om bord og om de første års operationer med deltagelse i bl.a. antipirat operationen ved Afrikas Horn.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2016

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 25. apr. 2016

Støtteskibene Absalon og Esbern Snare er et symbol på det nye moderne danske søværn, som er tilpasset den nye aktivistiske udenrigspolitik med global indsats efter den kolde krig. Til maritimt og militærhistorisk interesserede.

Fraværet af koldkrigstruslen i Danmarks nærområde gav plads til en ny dansk udenrigspolitik med fokus på militære operationer fjernt fra Danmark. Den nye politik krævede nye og større skibe, der kunne operere på de store have og Danmarks interessesfære i Arktis. En situation der i 1999 gav søværnet politisk opbakning til to skibe skræddersyede til opgaver langt fra de hjemlige farvande. Den gennemillustrerede bog fortæller historien om de nye skibe fra tegnebræt til søsætning, teknik og maskineri, udrustning, våbensystemer, livet om bord og om de første års operationer med deltagelse i bl.a. antipirat operationen ved Afrikas Horn og Operation RECSYR, hvor verdenssamfundet fik fjernet Syriens kemiske våben. Til sidst berettes kort om skibenes efterfølgere, de større fregatter Iver Huitfeldt, Niels Juel og Peder Willemoes.

En glimrende, lettilgængelig og veldisponeret bog om flådens nyeste store skibe, deres tilblivelseshistorie og referenceramme i det danske forsvar. Bogen er også velegnet til at udbygge indtrykket af skibene efter og inden publikumsbesøg ved et af skibenes mange rundvisninger ved flådebesøg i danske havne.

Intet andet i bogform af om flådens nyeste skibe.


Marinehistorisk tidsskrift

Årg. 49, nr. 2 (2016)

af

af

Poul Grooss

Årg. 49, nr. 2 (2016)