Film / fiktion / actionfilm

Above suspicion


Beskrivelse


En nyuddannet og ambitiøs FBI-agent indleder et forhold til en informant - et forhold der bliver skæbnesvangert for dem begge. Kan ses fra 15 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2020

af

af

Joan Bak

d. 9. okt. 2020

En nyuddannet og ambitiøs FBI-agent indleder et forhold til en informant - et forhold der bliver skæbnesvangert for dem begge. Kan ses fra 15 år.

Mark Putnam, en nyuddannet og ambitiøs FBI agent lander sit første job i en lille flække i Kentucky, hvor han flytter til med sin kone og deres nyfødte barn. Putnam er meget ivrig efter at gøre karriere og har ikke andet end hovedrysten tilovers for den ligegyldige måde de aldrende agenter arbejder på. Han ser sit snit til at komme ind på livet af en lokal betjent og på den måde lære de lokale kriminelle at kende. Han arresterer den unge og tiltrækkende Susan Smith og hendes eksmand, pusheren Cash, og øjner hurtigt muligheden for at gøre Susan til meddeler. Susan lægger op til Putnam og de to indleder et forhold. Hun vil gøre alt for at komme væk fra sit usle liv, og Putnam vil gøre alt for at komme hurtigt op ad rangstigen. Susan stikker sine tidligere venner, men får ikke en ny identitet som lovet. Derfor afsløres forholdet og en presset Putnam dræber Susan i afmagt. Filmen fortælles af den døde Susan og er filmet meget dunkelt.

Filmen forløses desværre aldrig. På trods af en fin præstation af Emilia Clarke er filmen en kedelig sag, der aldrig rigtig bliver spændende eller sætter noget på spil. Anbefales ikke.

Kan sammenlignes med The silencing (dvd-video), som handler om en sherif der overskrider grænsen for at beskytte sin familie.