Bøger / skønlitteratur / digte

Abekatastrofer


Beskrivelse


Digte. Med rock'n'roll i bagagen, kommer digte om hverdagen, livet og ungdommen fra hånden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 2012

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 31. juli 2012

Til interesserede i digte. En digtsamling skrevet i perioden 2001-2011. Fra folkeskolens ældste klasser og op.

Ifølge Darwin stammer vi alle fra aberne. I denne digtsamling går Steffen Westmark trinnet videre og spørger drillende, om vi ikke stadig blot er "abekatastrofer". Forfatteren til digtene er Steffen Westmark, der til daglig slår sine folder som forsanger og guitarist i bandet The Blue Van. Gennem de sidste par år, hvor han har turneret og rejst en del, har han også skrevet disse digte, hentet fra dagbøger og notesbøger i perioden 2001-2011. Digtene hører til i den mere traditionelle ende, og eksperimenterer ikke videre med form og stil. Westmark skriver som en digter, men det er ikke særligt poetisk eller lyrisk. De fleste af digtene er mest bare causerier over hverdagen og flygtige indskydelser. Digtenes temaer er meget blandede og foregår forskellige steder geografisk, da han som musiker rejser meget. Nogle af digtene er dog gode stemningsmættede noir-digte, der eminent indfanger en stemning.

Bogen minder om Theis Ørntofts Yeah suiten fra 2009, som dog er langt mere gennemført og med et glimt i øjet.

En jævn digtsamling der hverken overrumpler eller overrasker. Der er dog enkelte gode digte.